onsdag den 20. april 2011

Påske-cupcakes: fugleunger i reder!


I går besluttede jeg mig for at bage, og det blev til nogle ret komplicerede, hvis jeg selv skal sige det, cupcakes. Mest af alt, fordi at der var så mange ting, der skulle laves; fondant, "ristede" kokosnød-strimler (jeg skulle selv åbne de pokkers kokosnødder og det tog mig en evighed), smørcremen og selvfølgelig dejen, som var en helt simpel vanilje-dej, lavet ud fra en opskrift, jeg havde i hovedet ;). Tror, jeg endte med at bruge fem timer på at bage... suk.
Nå, men valgte en dejlig let kage, da jeg ikke ville have at oplevelsen skulle være så tung - tunghed er ikke ligefrem noget, man forbinder foråret med. Desuden er smørcreme som regel en ret tung oplevelse for mig, så jeg ville nødigt gøre kagen ligeså.
Idéen er taget herfra (Martha Stewart igen), selvom jeg har ændret ret meget i forhold til hendes opskrift ;).  


Da jeg blev træt af, at forme små fuglehoveder (der var rent mange cupcakes alligevel), pyntede jeg resten med smørcreme (desværre var der for lidt til, at jeg kunne lave ordentlige swirls eller andet) og dragée-æg. De skulle da ikke snydes ;).

God påske til jer alle!


tirsdag den 19. april 2011

Muse-cupcakes!

Nogen lidt anderledes cupcakes, som sikkert med stor succes kan anvendes til børnefødselsdage! Jeg lavede dem for et par måneder siden og synes faktisk, at de blev meget fine, med deres sjove "skævhed" og aldeles velsmagende smørcreme (det er muligvis den bedste smørcreme, jeg nogensinde har smagt). Opskriften er fra Martha Stewarts (hvilken inspirerende kvinde, faktisk) hjemmeside, men jeg ændrede lidt i den, da nogle af tingene, som hun opfordrede til at bruge, var meget svære at få fat på. Så selvom jeg blev nødt til at eksperimentere lidt selv, så synes jeg faktisk, at det gik ganske godt.

Så hvis du kaster dig ud i opskriften, kan jeg kun anbefale at udskifte vaffelrørs-ørerne med mørk chokolade-ører (selvskårne, naturligvis) og chokolade-smørcremen med chokoladeglasur. Bemærk også, at hendes smørcreme-opskrift giver alt, alt for meget smørcreme, hvilket jeg ikke havde tænkt på, før jeg stod med smørcreme til op over knæene ;). Jeg vil råde dig til at halvere portionen.